Beskyt dine fødder med det rette fodtøj

Dine fødder er noget af det vigtigste, du har på din krop, og derfor er det ekstremt vigtigt at passe godt på dem – hele livet. Dette gør du blandt andet ved altid at have det rette fodtøj på til den rette anledning. Dette gælder både privat og på dit arbejde, uanset om du sidder på kontor eller arbejder som håndværker. Arbejder du som håndværker, kok, lagermedarbejder, rengøringsdame eller i andre jobfunktioner, som er fysisk krævende, og hvor man står meget op hele dagen, kan det være skadeligt for ikke bare dine fødder, men også knæ, hofter, ryg og nakke, hvis du ikke har det rette fodtøj på. I erhverv, hvor du arbejder med tunge eller skarpe genstande, er det vigtigt med et par gode sikkerhedsstøvler– eller sko, som kan beskytte dine fødder mod slag udefra, hvis uheldet skulle være ude, og du kommer til at tabe en kniv, mursten, et lod eller en anden tung eller skarp genstand ned over din fod.

Et bredt udvalg

Sikkerhedsstøvler er et vidt begreb, og det er ikke uvæsentligt, hvilke støvler du vælger. Sikkerhedsstøvler kommer nemlig med mange forskellige funktioner, som kan dække forskellige behov i forskellige brancher. Fordelen ved sikkerhedsstøvler frem for almindelige sikkerhedssko er, at de yder støtte og beskyttelse til anklerne, hvilket kan være en fordel, hvis du eksempelvis er platfodet, har dårlige ankler eller bare har brug for ekstra støtte. Arbejder du i områder med meget vand, kan det også være en fordel med et par sikkerhedsstøvler – vandtætte, naturligvis – så der ikke kommer vand ned til dine fødder. Køkkenassistenter, kokke og lignende, har behov for en skridsikker bund, der kan forhindre dem i at glide på glatte og våde køkkengulve, og hvor overfladen er stærk nok til at stå imod en skarp kniv.

admin